fastelavnsboller

fastelavn er mit navn

Fastelavn er fantastisk
Fastelavnsmorgen (søndag) skal der ligge fastelavnsris klar ved børnenes seng. De vågner, ser risene og lister sig ind til deres forældre og banker forsigtigt på dynerne mens de synger:

Fastelavn - er mit navn
Boller vil jeg have
Hvis jeg ingen boller får
Så laver jeg ballade

Fastelavnsboller med creme:

Opvarm 3½ dl letmælk og 100 g smør til håndtemperatur. Smuldr 50 g gær i.

Tilsæt 1/2 tsk salt, 50 g sukker og til sidst ca. 450 g mel (til der er en passende konsistens og det ikke klistrer).

Dejen hæver i 30-50 min hvorefter dejen rulles ud og skæres i små firkanter á 10 cm x10 cm. Bland noget kagecreme og sæt en dut på hver. Fold hjørnerne sammen og saml omhyggeligt til en bolle.

Herefter hæver bollerne i 30 min, pensl evt. med lidt smeltet smør og bages så i 12-15 min ved 220 grader - til de er gyldenbrune.

Hvad med at lave din egen fastelavnsmaske eller at lege med ansigtsmaling


Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag gode ideer til lege med email:

Copyright: Børnelege.dk - lege for alle børn. Frivillig forening CVR 29542252.