tag den ring

- selskabsleg

tag den ring og lad den vandre

Tag den ring og lad den vandre
Fra den ene til de andre
Skatten er gemt under himlen den blå
Sig mig engang hvem tænker du på
Luk øjnene op
Så ser du det nok
og tæl så til ti.


Alle sidder i en rundkreds med hænderne fremme formet som en lille skål. En udvælges til at være ringbærer. Ringbæreren lukker hænderne forsigtigt om en ring.

Alle lukker øjnene og synger, mens ringbæreren går fra hånd til hånd og lader som om han afleverer ringen ved en let berøring med hver enkelts hænder. Et sted afleverer han ringen uden at nogen bemærker det. Ringen skal afleveres, inden man når til Luk øjnene op.

Når alle åbner øjnene, (når man synger Luk øjnene op), skal alle lukke hænderne så ingen kan se hvem, der har ringen. Ringbæreren tæller personer fra der hvor han er kommet til: 1,2,3, …10. Den person, der er nr 10 skal herefter gætte hvem, der har ringen. Jo færre gæt desto bedre.

Den der havde ringen, bliver herefter ringbærer, og hele legen kan gentages, til man ikke orker mere.

Se også om at gøre tandbørstning til en leg.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag gode ideer til lege med email:

Copyright: Børnelege.dk - lege for alle børn. Frivillig forening CVR 29542252.